I det seneste nyhedsbrev annoncerede vi, at det, var det sidste, der kom med post. Vi fik mange tilkendegivelser fra medlemmer, der ikke havde adgang til mail, samt flere der antydede, at det var hyggeligt, at få brev med postvæsnet, hvorfor vi i bestyrelsen besluttede, at vi fortsætter med de 2 årlige nyhedsbreve.
Det trofaste arbejdshold har som nævnt holdt en tiltrængt sommerferie, og er atter i fuldt vigør med at renovere vor gamle færge. Vi må imidlertid erkende at ting tager tid, så vi er lidt bagefter med vor målsætning.
Lige nu, er vi i gang med at få den forreste salon bragt i orden, så vi kan bruge den til opbevaring af grej, da vi er sagt op i den gamle smedie fra nytår. Det kræver, at vi sorterer med hård hånd, og kun gemmer det bevaringsværdige udstyr, som skal reetableres på færgen.
Vi var på bedding medio oktober, hvor vi fik renset bunden, primet og malet, samt malet fribordet. Alt tærezink blev fornyet, og vi havde begyndende hovedsyn af Skibstilsynet.
Det var skibsingeniør Marqwart´s sidste besøg hos os, da han gik på pension med udgangen af oktober måned. Synet gik perfekt, eneste anmærkning vi fik, var, at der skal udfærdiges en Letvægtsopgørelse som supplement til Stabilitesrapporten, inden vi må sejle. Vi fik ros af Marqwart for et rent og godt vedligeholdt skib.
Vi havde oprindeligt besluttet at registrere færgen som et fragtskib, af hensyn til økonomien, men dette betyder at vi kun kan komme til at sejle med op til 12 passagerer. Derfor har vi på tilsynet´s anbefaling bibeholdt status som passagerskib, men det betyder en øget omkostning til bundsyn, som nu skal foretages en gang årligt. Der er dog mulighed for, at vi hvert andet år kan få dispensation til, at få bundsynet foretaget i vandet af en autoriseret dykker.
Dette bringer os frem til vor økonomi, der til stadighed er lidt anstrengt, og vi har igen søgt fonde og firmaer om støtte til den fortsatte renovering af færgen. Derfor, kære medlemmer, bedes I overveje, om ikke netop Jeres firma har en konto til sådanne formål som vores, og derved hjælpe os med at søge midler til den fortsatte renovering af færgen MØN.
Vinterens arbejde fortsætter med at få reetableret styrehuset med styremaskinerne, maskintelegrafen, lanterner med videre. Arbejdsholdet kører fortrøstningsfuldt på, men det er trods alt begrænset, hvad vi når på vor ugentlige arbejdsdag, da arbejdet på færgen er baseret på frivilligt arbejde, og der også er private gøremål at tage hensyn til.
Med dækkene på plads får vi nu en periode, hvor vi ikke skal tage hensyn til andre ( værft, skibstømrer og andre), hvorfor vi nu håber på en vinter, hvor der virkelig sker tiltag på færgen, med reetableringen af alt det, vi måtte brække ned for at få lagt dækkene.
På generalforsamlingen i marts 2005, udtrykte flere medlemmer det ønskelige i, at holde generalforsamlingen på færgen. Dette betyder at vi må flytte generalforsamlingen til ultimo maj primo juni, og i bestyrelsen er det vores holdning, at vi kan gøre dette uden de store sværdslag som ekstraordinær generalforsamling, men blot konfirmere dette ved kommende generalforsamling på færgen til foråret.
Bestyrelsen ønsker sluttelig alle medlemmer, familie og sponsorer en god jul og et lykkebringende nytår.
Med venlig hilsenSommeren står for døren, og vi har allerede haft den første hedebølge.
Siden seneste nyhedsbrev har vinterens projekt været at få nyt dæk på de to sidehuse, et arbejde der afsluttedes af Morten Müller den 20 maj. Herefter malede vi færgen, så den atter står smuk som en svane, klar til at modtage sommerens gæster.
Vor gode færgeven Ole Fog har lavet en af Danmarks flotteste hjemmesider til os, se adressen ovenfor. På siden er der lagt en masse foto´s ind, der fortæller mere end ord, om hvad vi har været igennem i vinter.
I December 2004 nyhedsbrevet var vi meget optimistiske, for hvad vi kunne nå i vinter og foråret. Vi må erkende, at ting tager tid, og at vi var noget blokeret af overbygningen til de helt store arbejder, men vi har da fået lavet meget maler og elarbejde af vort trofaste arbejdshold, og vi skylder dem en stor tak for deres flid og indsats.
Igen måtte vi erkende, at vi var for optimistiske i budgettet for arbejdet på de 2 sidehuse. De viste sig, at der var mere renovering af stål end forudset.
Augustinusfonden var så venlig, igen at støtte os med kr. 100.000. Det gav os mulighed for fuldende projektet, så nu er færgen i orden og tæt på alle vejrdæk.
Så længe der er Café på færgen, er det begrænset, hvad vi kan udføre af arbejder, men i det omfang vi kan renovere og genopbygge uden at genere vor restauratør, vil arbejdsholdet selvfølgelig gøre det, men først efter en velfortjent sommerferie.
Vores meget optimistiske målsætning om at prøvesejle i år, må vi revidere. Der ligger stadigt meget arbejde med at reetablere hydrauliksystemet til styremaskinerne, maskintelegrafen, elsystemet til lanterne og mange andre småting, men vi kommer til at sejle.
Dette nyhedsbrev er det sidste der udsendes med post, da det fremover vil ligge på hjemmesiden. Er der medlemmer der ikke har adgang til internettet, bedes de meddele dette så vi kan sende det som sædvanligt. Sluttelig håber vi at I nyder alle billederne vi har lagt ind på hjemmesiden og bestyrelsen ønsker alle sponsorer og medlemmer en rigtig god sommer.
Michael Larsen
Formand |
Jørgen Grønborg Sekretær. |
Kasserer Peter Karll bød velkommen til de 20 fremmødte medlemmer og beklagede på formanden Michael Larsen og næstformanden Poul Cristensens vegne, at de begge var forhindrede i at deltage.
Han takkede Møen´s Marineforening for lån af lokalerne.
Ad:1. Bestyrelsen foreslog advokat Mogens Jensen til dirigent og Jørgen Grønborg til referent. Begge blev valgt. Mogens Jensen kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Ad:2. På formandens vegne oplæste Jørgen Grønborg beretningen, hvoraf nedenstående kan uddrages:
Medlemstallet ligger flot på omkring 350 medlemmer, hvilket er en stigning i forhold til sidste år.
Foråret 2004 blev nok mere hektisk, end vi havde forestillet os, idet arbejdet med stålkonstruktionerne under vogndækket blev meget mere omfattende end vi havde forestillet os grundet tæringer. Dette betød at skibstømreren måtte udskyde sit arbejde, samtidig med at det var aftalt, at Henrik Hjortkjær skulle overtage færgen til Pinse.
14 dage før deadline lignede MØN bestemt ikke noget, der kunne blive færdigt og anvendes til Café den sommer. Vi nåede det, weekenden inden Pinse mødte 20 medlemmer op i arbejdstøjet, og som ved et trylleslag blev færgen forvandlet til det smukkeste skib og forhalet til sin plads ved turistkontoret.
I september havde vi vores sponsormøde, hvor vi kunne præsentere det ny vogndæk.
I bestyrelsen er Jørgen Grønborg trådt ind i stedet for John Nielsen, der fortsætter som suppleant. Sydsjællands Museum har udpeget Børge Frederiksen i stedet for Marie Bach. John og Marie fik en stor tak for arbejdet i bestyrelsen.
I dette forår arbejdes der på at få lagt nyt dæk på de 2 sidehuse, samt at få styrehuset fastmonteret. Under dæk arbejder vi på at få maskinrummet og de 2 saloner malet op, så de igen kan præsenteres for publikum.
Så har Ole Fog lavet en af de flotteste hjemmesider om Foreningen Færgen MØN´s Venner ( www.faergenmon.dk ). Den vil helt sikkert give os endnu mere positiv omtale og endnu flere medlemmer. En ligeledes stor tak til Ole.
Som sædvanlig er vi presset økonomisk til stregen. Vi har sendt mange ansøgninger til ny fonde samt til de der har støttet os tidligere. Vi må erkende at naturkatastrofen i sydøstasien har været prioriteret meget højt over alt, hvilket er meget forståeligt.
Når vi er færdige med klargøringen her til foråret, vil den være i så god stand, at vi kan holde en pause i forhold til de større reparationer. Jeg har en helt klar fornemmelse af at de 10 medlemmer, som har lagt det største arbejde i det daglige, har brug for en pause, hvor der bliver tid til at lege lidt. Det skal være alle vel undt.
Afslutningsvis vil jeg takke sponsorer, medlemmer og bestyrelse for et godt samarbejde og ønske alle en ny god sæson.
Formandens beretning blev godkendt uden anmærkning.
Ad: 3. Kasserer Peter Karll fremlagde det reviderede regnskab 2004. Balance viste kr. 544.097. Egenkapital pr. 31.12.2004 kr. 125.506.
Der var et enkelt spørgsmål til konto Færgens drift kr. 9.329. Der er her tale om småmaterialer til genopbygning og kaffe til arbejdsholdet.
Regnskabet godkendt.
Ad: 4. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på kr. 100. Årsagen er, at vi er bange for større frafald, hvis kontingentet hæves.
Herudover ingen indkomne forslag.
Kontingentet godkendt.
Ad: 5. Driftbudget 2005 er sat til kr. 60.000. Heraf porto kr. 2.000. Bemærkning fra forsamlingen om det kan reduceres med hjemmesiden/mail ?. Tages op af bestyrelsen.
Driftbudget 2005 godkendt.
Ad: 6. Kasser Peter Karll, næstformand Poul Christensen, suppleanter, revisorer og suppleant var på valg.
Ad: 7. Revisor Knud Frederiksen blev genvalgt
Ad: 8. Flere i forsamlingen foreslog at generalforsamlingen flyttes til afholdelse på færgen. Dette vil kræve en vedtægtsændring og bestyrelsen blev opfordret til at arbejde på dette.
Forsamlingen havde forståelse for vort stramme budget, og det blev foreslået at undersøge om nogle medlemmer, da kontingentet fastholdes, ønskede at give et ekstra bidrag. Samtidig bør det undersøges i Told&Skat om det er muligt at give gaver der kan fratrækkes i skat. Bestyrelsen ser på forslaget.
Der var forslag om postkort, folder om færgens historie og andre souvenirs der kunne sælges fra caféen. Forslaget er godt, men kræver kapital. Det har været drøftet i bestyrelsen, men henlagt til vi har bedre økonomi, og vi ikke har de dyre reparationer at slås med.
Da vi mangler et hold til at male i salonerne, opfordres medlemmerne til at give et nap torsdage og lørdage formiddage, hvor vi er på færgen fra 0900 til 1200.
Peter Karll takkede afslutningsvis for opbakningen og de gode ord fra forsamlingen. Dirigenten advokat Mogens Jensen blev takket for god ledelse af generalforsamlingen, der sluttede kl. 2045, hvorefter der var tid til hyggeligt samvær.
Signeret af Mogens Jensen som dirigent og Jørgen Grønborg som referent.Drift budget 2005 | Indtægter | Udgifter |
Kontingent, 350 medlemmer Husleje Nyhedsbreve Forsikring SEAS El. Renter Garanti-lån Drift færgen Administration Kontorhold diverse I alt |
35.000,00 25.000,00 60.000,00 |
2.000,00 29.000,00 1.000,00 9.000,00 9.000,00 4.000,00 3.000,00 3.000,00 60.000,00 |
Kasserer Peter Karll |