Kasserer Peter Karll bød velkommen til de 20 fremmødte medlemmer og beklagede på formanden Michael Larsen og næstformanden Poul Cristensens vegne, at de begge var forhindrede i at deltage.
Han takkede Møen´s Marineforening for lån af lokalerne.
Ad:1. Bestyrelsen foreslog advokat Mogens Jensen til dirigent og Jørgen Grønborg til referent. Begge blev valgt. Mogens Jensen kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Ad:2. På formandens vegne oplæste Jørgen Grønborg beretningen, hvoraf nedenstående kan uddrages:
Medlemstallet ligger flot på omkring 350 medlemmer, hvilket er en stigning i forhold til sidste år.
Foråret 2004 blev nok mere hektisk, end vi havde forestillet os, idet arbejdet med stålkonstruktionerne under vogndækket blev meget mere omfattende end vi havde forestillet os grundet tæringer. Dette betød at skibstømreren måtte udskyde sit arbejde, samtidig med at det var aftalt, at Henrik Hjortkjær skulle overtage færgen til Pinse.
14 dage før deadline lignede MØN bestemt ikke noget, der kunne blive færdigt og anvendes til Café den sommer. Vi nåede det, weekenden inden Pinse mødte 20 medlemmer op i arbejdstøjet, og som ved et trylleslag blev færgen forvandlet til det smukkeste skib og forhalet til sin plads ved turistkontoret.
I september havde vi vores sponsormøde, hvor vi kunne præsentere det ny vogndæk.
I bestyrelsen er Jørgen Grønborg trådt ind i stedet for John Nielsen, der fortsætter som suppleant. Sydsjællands Museum har udpeget Børge Frederiksen i stedet for Marie Bach. John og Marie fik en stor tak for arbejdet i bestyrelsen.
I dette forår arbejdes der på at få lagt nyt dæk på de 2 sidehuse, samt at få styrehuset fastmonteret. Under dæk arbejder vi på at få maskinrummet og de 2 saloner malet op, så de igen kan præsenteres for publikum.
Så har Ole Fog lavet en af de flotteste hjemmesider om Foreningen Færgen MØN´s Venner ( www.faergenmon.dk ). Den vil helt sikkert give os endnu mere positiv omtale og endnu flere medlemmer. En ligeledes stor tak til Ole.
Som sædvanlig er vi presset økonomisk til stregen. Vi har sendt mange ansøgninger til ny fonde samt til de der har støttet os tidligere. Vi må erkende at naturkatastrofen i sydøstasien har været prioriteret meget højt over alt, hvilket er meget forståeligt.
Når vi er færdige med klargøringen her til foråret, vil den være i så god stand, at vi kan holde en pause i forhold til de større reparationer. Jeg har en helt klar fornemmelse af at de 10 medlemmer, som har lagt det største arbejde i det daglige, har brug for en pause, hvor der bliver tid til at lege lidt. Det skal være alle vel undt.
Afslutningsvis vil jeg takke sponsorer, medlemmer og bestyrelse for et godt samarbejde og ønske alle en ny god sæson.
Formandens beretning blev godkendt uden anmærkning.
Ad: 3. Kasserer Peter Karll fremlagde det reviderede regnskab 2004. Balance viste kr. 544.097. Egenkapital pr. 31.12.2004 kr. 125.506.
Der var et enkelt spørgsmål til konto Færgens drift kr. 9.329. Der er her tale om småmaterialer til genopbygning og kaffe til arbejdsholdet.
Regnskabet godkendt.
Ad: 4. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på kr. 100. Årsagen er, at vi er bange for større frafald, hvis kontingentet hæves.
Herudover ingen indkomne forslag.
Kontingentet godkendt.
Ad: 5. Driftbudget 2005 er sat til kr. 60.000. Heraf porto kr. 2.000. Bemærkning fra forsamlingen om det kan reduceres med hjemmesiden/mail ?. Tages op af bestyrelsen.
Driftbudget 2005 godkendt.
Ad: 6. Kasser Peter Karll, næstformand Poul Christensen, suppleanter, revisorer og suppleant var på valg.
Ad: 7. Revisor Knud Frederiksen blev genvalgt
Ad: 8. Flere i forsamlingen foreslog at generalforsamlingen flyttes til afholdelse på færgen. Dette vil kræve en vedtægtsændring og bestyrelsen blev opfordret til at arbejde på dette.
Forsamlingen havde forståelse for vort stramme budget, og det blev foreslået at undersøge om nogle medlemmer, da kontingentet fastholdes, ønskede at give et ekstra bidrag. Samtidig bør det undersøges i Told&Skat om det er muligt at give gaver der kan fratrækkes i skat. Bestyrelsen ser på forslaget.
Der var forslag om postkort, folder om færgens historie og andre souvenirs der kunne sælges fra caféen. Forslaget er godt, men kræver kapital. Det har været drøftet i bestyrelsen, men henlagt til vi har bedre økonomi, og vi ikke har de dyre reparationer at slås med.
Da vi mangler et hold til at male i salonerne, opfordres medlemmerne til at give et nap torsdage og lørdage formiddage, hvor vi er på færgen fra 0900 til 1200.
Peter Karll takkede afslutningsvis for opbakningen og de gode ord fra forsamlingen. Dirigenten advokat Mogens Jensen blev takket for god ledelse af generalforsamlingen, der sluttede kl. 2045, hvorefter der var tid til hyggeligt samvær.
Signeret af Mogens Jensen som dirigent og Jørgen Grønborg som referent.Drift budget 2005 | Indtægter | Udgifter |
Kontingent, 350 medlemmer Husleje Nyhedsbreve Forsikring SEAS El. Renter Garanti-lån Drift færgen Administration Kontorhold diverse I alt |
35.000,00 25.000,00 60.000,00 |
2.000,00 29.000,00 1.000,00 9.000,00 9.000,00 4.000,00 3.000,00 3.000,00 60.000,00 |
Kasserer Peter Karll |
Efter en sommer, der for mange huskes som våd og blæsende, er caféen nu endelig rigget af, og trods vejret er vor restauratør tilfreds, og han fortsætter til næste år.
Som vi berettede i seneste nyhedsbrev, blev vogndækket væsentlig dyrere end beregnet, idet stålet over maskinrummet og en del stringere og dæksbjælker var mere angrebet af tæringer end forudset og måtte udskiftes inden det ny trædæk blev lagt. Den endelige pris havnede på godt 2 mio. kr.
Nu er færgen trukket på værft igen, for at få lagt tilsvarende nyt trædæk på de 2 sidehuse. Umiddelbart ser stålet godt ud, og vi regner med at budgettet kan holdes. Arbejdsholdet vil gøre deres til at minimere omkostningerne til professionelt arbejde, men vi skal jo følge Skibsbevaringsfondens anvisninger for arbejdets udførelse, hvorfor det ikke er alt vi selv må udføre.
Efter værftopholdet i vinter var færgen under dæk i en forfærdelig fatning. Hele vort elsystem var brækket ned og der var snavs over alt. Arbejdsholdet har derfor brugt tiden til at få reetableret elsystemet, renset op og malet i maskinrummet, et arbejde vi nu begynder at kunne se frugten af.
Vor hovedmotor havde ikke været i gang næsten et helt år, så da vi fik gang i lysmaskine og kompressor igen fik vi et kærkommet sponsorat fra Alpha Diesel på en montør. Vor motor fra 1950 sprang straks i gang, og alle målinger viser, at den er så god, som da den blev lagt i.
Nu hvor maskinrummet igen er ved at være på plads, skal vi også i gang med at få renset og malet de 2 saloner under dæk igen. Det er et af vinterens projekter.
Til foråret, når de to sidehuse er færdige, er det montage af styrehuset der får høj prioritet, med etablering af maskintelegraf og de 2 ratsøjler samt elsystemet til lanterner, rorvisere mv.
Venneforeningen tæller nu 340 medlemmer, og vi mærker en stadig stigende interesse for vort projekt. Vi har stadig brug for midler, og vi søger derfor stadig fonde og firmaer om sponsorater. Vort næste store projekt er at renovere fenderlisten rundt om skibet.
Der er foretaget en mindre rokade i bestyrelsen, idet bestyrelsesmedlem John Nielsen og 1´ste suppleant Jørgen Grønborg har byttet plads. I bestyrelsen fungerer Jørgen Grønborg nu som sekretær.
Næste milepæl i foreningens historie er til nytår, hvor færgen fra at være i deponi fra Fødevareministeriet, overdrages til Foreningen Færgen MØN´s Venner som ejendom.
Vedlagt et par foto´s, der viser noget af det vi har været igennem i den forløbne periode.
Må vi sluttelig ønske alle sponsorer og medlemmer af foreningen en rigtig god jul og et lykkebringende nytår, vi orienterer igen medio 2005.
Med venlig hilsen
Michael Larsen Formand |
Jørgen Grønborg Sekretær |
Siden seneste nyhedsbrev, er der sket mange ting omkring færgen. Vi ligger som nævnt på værft for at få nyt vogndæk og renoveret stålet under dette.
Vi troede at tæringerne var overskuelige. Men det skulle vise sig, at de var værre end vi havde frygtet, så omkostningerne til udskiftning af stålet var væsentlig større end budgetteret. Hertil kom, at dækket var mere " bølget " end forudset, hvorfor der også kom større udgifter til opretning, inden de ny dæksplanker kunne monteres.
Nu er dækket færdiglagt, og skibstømrerne er i fuld gang med at kalfatre og efterfølgende skal der beges i furerne. Vort oprindelige budget var på 1.3 mio. kr., men vi havner i nærheden af 1,9 mio. kr.. Vi får til gengæld et resultat, der bliver smukt og holdbart for eftertiden.
Der er en lille fast stab af venner, der i perioden har arbejdet på færgen med oprydning, elarbejde og renovering under dæk. I nær fremtid, når dækket afleveres, skal vi have malet færgen op, så den igen kan tages i brug som Cafe´.
Vi når ikke at reetablere saloner under dæk samt saloner i sidehuse, men det vil ikke genere brugen som Cafe´.
På den 2´ordinære generalforsamling den 24 marts ( uddrag af referat på bagsiden ) blev den siddende bestyrelse genvalgt og er som følger: Formand Michael Larsen, Næstformand Poul Christensen, Kasserer Peter Karll, Best.medlem John Nielsen, Best medlem Marie Bach ( Sydsjællands Museum ), 1´suppl. Jørgen Grønborg ( Fungerende sekretær ), 2´suppl. Poul Tingleff, Revisor Knud Frederiksen, Revisor Jesper Bisgaard og Revisorsupp. Aksel Knuthsen.
Foreningen tæller godt 300 medlemmer, og vort kontingent fastholdes på kr. 100,00 om året. Vedlagt en kopi af regnskabet samt vor sponsorliste. Som det fremgår af sidstnævnte, er der en endog meget stor interesse for at bakke os op, hvilket vi siger en stor tak for.
Vi ønsker hermed alle en god sommer.
Michael Larsen Formand |
Jørgen Grønborg Sekretær |
Formanden Michael Larsen bød velkommen til de 25 fremmødte medlemmer og takkede Møen´s Marineforening for lån af lokalerne.
Ad: 1. Bestyrelsen foreslog advokat Mogens Jensen til dirigent og Jørgen Grønborg til referent. Begge blev valgt. Mogens Jensen kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Ad: 2. Formanden aflagde en fyldig beretning, hvoraf nedenstående kan uddrages: Foreningen er vokset til ca. 300 betalende medlemmer i 2003. Medlemstilgangen skal ses i sammenhængen med den aktivitet, der er på færgen hele sommeren igennem.
Indtil udgangen af 2003 var færgen i deponi hos Skibsbevaringsfonden. Dette deponi har vi overtaget pr. 1 januar 2004. Fødevareministeriet ejer stadig færgen, men vi forventer at overtage færgen inden udgangen af 2004.
Bestyrelsen arbejder på at få omregistreret færgen til fritidsfartøj, hvilket betyder en lempelse i forhold til Skibstilsynet, og vi kan sejle med mere end 12 foreningsmedlemmer ad gangen.
I min beretning fra sidste år, forventede jeg, at færgen var sejlklar i 2005. Det tror jeg stadig, idet arbejdet skrider rigtigt godt fremad.
Sidste år fik vi fremstillet et nyt styrehus på EUC skolen i Haslev i afdelingen for tømrerlærlinge. Et flot resultat alle kan være stolte af.
Ved optagningen af det gamle vogndæk fik vi nogle overraskelser. Styremaskinerne havde det ikke godt, og stålet over maskinen og nogle dæksbjælker var mere angrebet af rust, end vi havde drømt om. Men ved fælles hjælp og støtte fra fonde fik vi økonomien på plads, så det bliver lavet her og nu.
Det betyder at vort oprindelige budget på 1,3 mio. kr. bliver nærmere 1,7 mio. kr.
Målet er, at vor lejer Henrik Hjortkær igen skal åbne færgen som cafe´til pinse, og dette betyder en stram tidsplan, hvorfor vi hver mandag formiddag holder byggemøde på værftet. Fra vennernes side står vi hele tiden klar, hvis der er opgaver, vi kan bidrage med.
Vor kasserer Palle Hansen måtte trække sig, og suppleanten Peter Karll tog over, og Jørgen Grønborg har for Kjeld Møller Hansen varetaget sekretærposten.
Vi har afholdt et arrangement på færgen for vore sponsorer sidste sommer. Der var stort fremmøde, og flere forhøjede uopfordret deres sponsorat. Om vi holder et nyt møde i år er ikke afgjort endnu, da det med den sponsorliste vi har i dag, kan blive en bekostelig affære.
Det er en stor opgave vi har påtaget os, og det kræver en stor og bred opbakning til projektet. Det har vi fået, derfor tak til samarbejdspartnere, sponsorer og øvrige der har støttet foreningen. Tak til Jess Kroman fra Skibsbevaringsfonden, Henrik og Bente Hjortkær, bestyrelsen, og alle de frivillige medhjælpere for et fantastisk godt samarbejde.
Formandens beretning blev godkendt med applaus.
Ad: 3. Kasseren, Peter Karll, fremlagde det reviderede regnskab (kopi vedlagt)
a) Regnskabet blev godkendt uden anmærkninger.
b) Driftbudget blev godkendt med den kommentar at der er tegnet ulykkesforsikring for de medlemmer der udfører frivilligt arbejde på færgen.
c) Sponsorliste. Formanden orienterede om de 200.000 kr vi har lånt i Møns Industri og Værkstedshuse. Lånet er afdragsfrit i 3 år og vil blive brugt som buffer. Det planlægges tilbagebetalt hurtigt med ny sponsorater.
Marie Bach roste bestyrelsen for veludført arbejde med at søge fonde.
Poul Jørgen Nielsen spurgte om vi havde søgt A.P.Møllers fond. Det har vi men fået afslag.
Ad:4. Der var ikke fremsat forslag.
Ad:5. Budget behandlet og godkendt under punkt 3.
Ad:6. Kasseren Peter karll, næstformanden Poul Christensen og best.medlem Marie Bach var ikke på valg i år.
Ad: 8. Formanden orienterede om bestyrelsesforslag til justering af vedtægterne. Da dette kræver en ekstraordinær generalforsamling, venter vi af økonomiske grunde til næste år, hvor vi med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling samtidig vil varsle den ekstraordinære generalforsamling.
Bestyrelsesmedlem Marie Bach ( Sydsjællands Museum ) orienterede om at vi vil arbejde på en udstilling i den ene salon på færgen omhandlende historien og renoveringen. Samtidig inviterede hun til åbning af udstillingen Baltic Lights den 14 maj 2004 kl 1100 i Kalvehave.
Henrik Hjortkær takkede for godt samarbejde og priste, at vi kan arbejde sammen som en stor familie, han og foreningen brænder for ideen, og det skal fortsætte.
Bente Hjortkær anbefalede at lave en sponsordag igen i år selvom listen efterhånden er lang. Hun mener, det er en god ide´ at vise, hvad de har støttet og vise resultatet. Bente tilbød samtidig at finde den rigtige pris på et arrangement.
Herbert Hansen priste projektet og er glad for sit medlemskab, han vil besøge os flittigt.
Jørgen Grønborg orienterede om den lille streamer, vi har fået lavet. Den var omdelt ved generalforsamlingen og vil blive sendt til medlemmerne med kommende nyhedsbrev.
Poul Christensen opfordrede medlemmerne til at møde lørdage og give en hånd med , der er altid et eller andet vi kan lave.
Michael Larsen takkede afslutningsvis for opbakningen og de gode ord fra forsamlingen.
Dirigenten Mogens Jensen blev takket for en god ledelse af generalforsamlingen, der sluttede kl. 20.30, hvorefter der var tid til hyggeligt samvær.
Mogens Jensen Dirigent |
Jørgen Grønborg Sekretær |
Indtægter | Udgifter | ||
Husleje H.Hjortkær Overført fra Skibsbevaringsfonden Sponsor Bidrag mm. Restancer fra 2003 Kontingent Renter byggekonto Renter driftkonto Indtægter i alt Underskud Balance |
25.000,00 65.000,00 420.000,00 600,00 34.100,00 -628,00 25,81 544.097,81 0,00 544.097,81 |
Restaurering Udbetalt for Skibsbevaringsfonden Byggekonto Mødeaktivitet Færgens drift Porto, kontorhold etc. Administration Forsikringer Udgifter I alt Overskud Balance |
62.302,62
65.000,00 287.758,00 7.251,90 9.329,97 3.808,75 3.572,26 9.638,92 448.662,42 95.435,39 544.097,81 |
Status pr. 31/12 - 2004 | |||
Aktiver | Passiver | ||
Bankkonto nr.4049266 Bankkonto nr.4043665 Kontant beholdning I alt |
106.614,00 18.066,54 825,50 125.506,04 |
Egenkapital 1/1 2004 Overskud Egenkapital pr. 31/12 2004 |
30.070,65 95.435,39 125.506,04 |
Undertegnede revisorer har gennemgået Driftsregnskabet fra Foreningen Færgen Møn's Venner. Bilag, Bankbeholdning og kontantbeholdning er fundet til stede og i orden. Regnskabet har ikke fundet anledning til bemærkninger. |
|||
Revisor: Knud Frederiksen |
Revisor Jesper Bisgaard |